Vi husker i billeder – et besøg hos grafikeren Jette Svane

Birgitte Bisgaard
BBomDesign

Fakta:

Vil du også læse?

Jeg er cyklet til Nansensgade for at besøge, illustrator og grafiker, Jette Svane, det er hende som har designet det fede logo, du møder på min hjemmeside.

Jette er en alsidig kvinde, der netop er ved at forberede, MOR, en udstilling med egne værker, et projekt på slap line, idet værkerne ikke er kundebestilt. Et frikvarter  hvor Jette dyrker kunsten og pauser grafikeren et øjeblik.

Empati er essensen af Jettes arbejde, det at sætte sig i andres sted, forstå og udtrykke kundens værdigrundlag, for eksempel i et logo som mit, der lugter langt væk af rumdesign.
– Der er også plads til kunder som ikke kender deres virksomheds værdigrundlag, smiler Jette, det står til gengæld lysende klart, når logoet er færdigt!
Samarbejdet med Jette handler nemlig ikke blot om streg og form, men er en afklarende proces som udmunder i en visuel identitet og rummer virksomhedens vigtigste budskaber.

Jetter søger ofte inspiration i naturen og ikke overraskende er hendes forbillede, grafikeren Sikker Hansen!
Du kender hans udødelige FDB-plakater, Politikken og Zoologisk Have.
Aage Sikker Hansen lavede bog-illustrationer, plakater og meget mere. Han gik bort i 1955, men er populær som aldrig før, idet hans tidsløse og humanistiske stil, springer ubesværet ind i nutiden. Vi kan lide hans streg og hans beskrivelser af hverdagen rammer os dybt.

Jette bliver, som nævnt, inspireret af naturen – landskaber, træer og dyr.
– Naturen er faktisk den vildeste inspiration, der giver energi, stilhed og ro til at tegne, siger hun.
Når man betragter hende arbejde, når pennen danser over tegnebrædtet, fornemmes det, som er hun medie for noget overnaturligt. Hun er, under alle omstændigheder, fuldkommen  intuitivt med enten blyant, kul, pensel, akvarel eller på Ipad, i beskrivelser af naturen, mennesker og dyr.
At kunne hengive sig fuldkommen til sin intuition, sikke en fantastisk evne.

Det vil være for omstændigt at liste alt Jettes arbejde her, hellere fortælle, at hun brugte lang på Den Blå Planet, da hun tegnede samtlige akvariets fiskearter til de mange touch-screens. Jeg kender ikke antallet, men der er virkelig mange.
En anden kæmpeopgave var vægdekorationer for et af de store fagforbund, som ønskede at beskrive samarbejdet og fællesskabet mellem mennesker.
Hun har for nyligt lavet en serie smukke plakater og postkort til Institut For Jagt. Sanselige beskrivelser af dyr, som stadig er til at få fingrene i.

En anden ting som fylder i portfolien, er formidling til børn og voksne.
Udover lærebøger og bog-illustrationer fik Jette en god ide, da Covid-19 lammede landet. Hun tegnede en illustration til den lokale børnehave, som viste hvordan børn skal vaske hænder. Tegningen blev en stor succes blandt børnene, som syntes det var sjovt at følge tegningerne med vand og sæbe.
Illustrationen er nu mangfoldiggjort og bruges af institutioner over hele Danmark, ja også i udlandet for den sags skyld.

Med sit særegne og nærværende talent, er Jette en fantastisk kunstner. Jeg kan mærke hendes gribende sanselighed, følge en rød tråd til Sikker Hansen og er derfor sikker på, at Svanes værker er både langtidsholdbare, universelle og vigtige.

(Dette er ikke et sponsoreret indlæg).

Del denne artikel
Design
Design

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill out this field
Fill out this field
Please enter a valid email address.
You need to agree with the terms to proceed