I slutningen af vinteren, lige før Covid-19 lukkede det hele ned, deltog jeg i et fint projekt arrangeret af Trapholt – Museum for Moderne Kunst og Design, i Kolding.

I 2020 er det 100 år siden at Nordslesvig og Danmark blev genforenet efter en folkeafstemning i den berørte landsdel. Op til afstemningen, i 1920, begyndte kvinderne, som en stille protest, at brodere motiver af slotte, dannebrog og andre danske nationalsymboler på klokkestrenge og sofapuder og udtrykte derved deres holdning til grænsedragning, at Nordslesvig var tysk og ikke dansk.

Trapholt ønskede at markere 100-året for genforeningen med et værk. De har tidligere høstet stor succes, ved at inddrage aktive borgere med bidrag til udstillinger og valgte at bede tekstilkunstner og beklædningsdesigner, Iben Høj, om at definere et visuelt og kunstnerisk udtryk for en udstilling, herunder valg af farver, materialer og selve formatet.

I stedet for at Iben selv udførte broderiet, var det 778, fortrinsvis kvinder fra hele landet, som hver broderede deres fortælling med udgangspunkt i begrebet ”grænser”.

Som inspiration til projektet, tænkte Iben på landsdelens gamle dannebrogsflag, der jo funkler mange steder, i deres falmede røde toner og 100-årige stoflighed.

Jeg har ikke broderet siden folkeskolen tilbød et fag kaldet, håndarbejde; men mødte, fuld af mod på korssting, op til en workshop på det navnkundige, A. Pedersens Galleri, i København.

Efter en kort introduktion, hvor Iben Høj forklarede projektet og klargjorde præmissen for deltagelse, kastede hun de fremmødte ud i fri broderi-leg.
Deltagerne arbejdede naturligvis på forskellige niveauer. Nogle var virkelig dygtige … denne gruppe tilhørte jeg bestemt ikke.
Heldigvis sad jeg til bords med en ældre kvinde, som gavmildt delte ud af sin viden, åbnede døren til broderiets mysterier og fik langsomt hengemte erindringer om kædesting til at dæmre.
Herfra var det blot at kaste sig ud i nål og tråd, uden skitse og med en håndholdt ide i hovedet. Tro, håb og kærlighed, har mennesker vel brug for, når landegrænser flyttes hen over deres hoveder, fædrelandet bliver et andet og modersmålet ikke længere er det samme.

Hold dog op hvor var deltagerne kreative, med alt fra ”corona-broderi” til vildsvinehegn, Pippi Langstrømpe og rendyrket vildskab. Superskønt at nørkle koncentreret en hel søndag og være en del af et sprudlende fællesskab.

Nogle uger senere sendte alle deres færdige bidrag til Trapholt og Iben skulle samle og sammensætte broderierne, så de fungerede bedst muligt og blev et færdigt og velfungerende værk. Et stort arbejde – var det muligt, kunne de mange udtryk forenes?

Efter forsinkelser, på grund af … du ved hvad, oprandt dagen hvor udstillingen kunne åbne med fernisering i hold og håndsprit.
Det var sgu fantastisk og faktisk rørende, at se værket udfolde sig i Trapholts runde trappehal. Rørende fordi rummet udtrykte så mange menneskers energi og ekstremt smukt, fordi Ibens ide med værket slog så tydeligt igennem.

Grænseløse Sting – Et kunstværk vi skaber i fællesskab, som Trapholt siger det, er bjergtagende og i sandhed, grænseløst.

Installationen kan opleves på Trapholt indtil den 28. oktober, 2020.

Jeg har hørt, at Trapholt har et nyt projekt i støbeskeen. Så hvis du har lyst, til at lade din kreativt komme til udtryk på et fedt museum, kan jeg kun opfordre dig til at bidrage, det er givende og pokkers dejligt at deltage i skabelsen af et større fællesskabsværk.
Så hold øje med Trapholts hjemmeside.

(Dette er ikke et sponsoreret indlæg).