To seje kvinder knækker nødden og gør affaldssortering sexet

Birgitte Bisgaard
BBomDesign

Fakta:

Vil du også læse?

Hvad gør man, når Covid-19 sætter en stopper for arbejdet på kontoret, som den gjorde for mange firmaer og naturligvis også for DropBucket? Sætter man sig til at glo ud i luften eller går man i tænkeboks?
Ja, Marie og Heida valgte tænkeboksen og fandt ud af, hvordan de kunne komme tilbage på arbejde under betryggende forhold. Svaret var transparente skærme, som kan stå på bordet eller hænges op. Designet er enkelt og funktionelt, man kan skrive beskeder eller bruge dem til opslag og lignende. Skærmene er produceret af genanvendt husholdningsplast og naturligvis indlemmet i firmaets produktportefølge og sælges fra dropbucket.com

Marie og Heida mødte hinanden på DTU under deres uddannelse i design og bæredygtighed og driver nu designvirksomheden, DropBucket, et firma der beskæftigere 5 mennesker, er ejet af de to kvinder og har affaldssortering som kernekompetance.

Kan du huske i 2011, hvor Distortion var ved at drukne i affald og festskrald som lå tilbage når festen dampede af?
Problemet, knækkede næsten halsen på festivalen, indtil Marie og Heida kom på banen og løste problemet med deres geniale DropBucket.
DropBucket er en konisk skraldespand i genbrugspap, du kender den med garanti, for den bliver brugt ved store arrangementer. Den er for eksempel fast inventar på festivaller landet over.

DropBucket blev for alvor testet af under Roskilde Festivalen, under et samarbejde med Tuborg omkring oprydning i lejrene. Man lancerede en konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde en make-over af deres lejr. Her blev det tydeligt at god affaldssortering begynder med kommunikation rettet mod de gæster, som man ønsker sorterer hensigtsmæssigt og effektivt – kort og godt, at gøre affaldssortering så sexet som muligt.
Her fik DropBucket sin ilddåb, var den i stand til at ændre, både unge og ældres adfærd, og få dem til at dumpe deres affald i den sorteringskorrekte skraldespand?

Ja, det lykkedes faktisk. Tydelig markering af affaldstype, et tilgængeligt hul, en fold-ud kasse og DropBucket var født.

Så er der historien og de lækre cykeltasker, som også er fortællingen om, hvordan man ændrer folks fornemmelse for bæredygtighed.
Selvom vi i Danmark ser os som en nation af cyklister, er det vand i forhold til Holland og det var en rejse til Amsterdam, som for alvor åbnede Marie og Heidas øjnene, for det massive potentiale der ligger i at transportere næsten alt på cyklen. Hvordan kunne de få danskere til, på en praktisk og smart måde, at transportere mere grej på cyklen.
Svaret var selvfølgelig, Segel, en super, gennemtænkt og praktisk taske; nem at sætte på cyklen og lækker at have over skulderen, når cyklen forlades og man fortsætter til fods. Segel er vandtæt, fremstilles af færøske fiskeres slidstærke regntøj og de produceres i Lithavn, af et lille familiedrevet firma, der i øvrigt også leverer tasker til postvæsnet.

I deres egenskab af iværksættere, deltager Marie og Heida i et utal af pitch-arrangementer. En verden befolket af mænd, kun få kvinder deltager i disse arrangementer og det er sgu ærgerligt – kom nu ind i kampen, kære kvindelige designere, hvis I har et projekt som løser et problem på en enkel og produktionsvenlig facon, finder det med stor sandsynlighed vej til forbrugerne.

Priser er det også blevet til, Årets Kvindelige Iværksætter i 2014, og The best of the best, Red Dot Award i 2015.

Hos DropBucket designer man i fælleskab, fremprovokerer løsninger ved hjælp af selve designprocessen, også når de arbejder som konsulenter og tager opgaver for andre.

Ellers er filosofien såre enkel hos det succesrige firma – gør det nemt for brugerne!
I min optik er deres løsninger både funktionelle, æstetiske og bæredygtige, ikke underligt at det går godt for den lille, men voksende virksomhed.

(Dette er ikke et sponsoreret indlæg).

Del denne artikel
Design
Design

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill out this field
Fill out this field
Please enter a valid email address.
You need to agree with the terms to proceed